Mindet om Tom Smidth tilegnet

En Dag, hvor Solen slynged Guld og Sølv,
forlod Du os og gik fra Jordens Dal,
en Dag, hvor Himlen var
langt smukkere end Jorden.

Thi efter Skønhed brændte Sjælens Ild,
og efter nye Veje spejded Dine Øjne -
for hvad Du saa, var aldrig nok for Dig,
og hvad Du søgte, fandt Du bedst i Mørke.

Saa gaa den Vej da, Ven,
som er den allerbedste -
saa se det Syn da nu,
hvor Øjnene faar Fred.

Thi ikke Liv og ikke Død er nok
og ikke det vi ser, og det, vi søgte -
men vandre, vandre mod de fjærne Maal
og smile, smile mod sin Længsels Stjærne.

Farvel da Ven, Farvel, skønt ikke evigt -
nej, kun til vi skal mødes, som vi var -.
Vi skilles kun for helt at kunne mødes
og bedre høre Hjærtets Slag og Sang.

Johannes Wulff