- død 15. April 1942

Han elskede Ordene, deres rene fribaarne Lys, deres skønne Enfold ... Han elskede Ordene, deres vilde Beruselse, deres hemmelige Tone ... Han elskede Ordet, og han kendte dets guddommelige Styrke ... Forpint og naget af Smerter, ensom og kun kendt af faa, var han stærk i sin Sjæl ...

Morgenhaver der funklede mod dugsprængte Grene, en stor bølgende Flod, der lyste af hvide Sejl, en gammel sydtysk By med høje rødtækte Tage ... Dage og Nætter med intense Studier, lyse Aftner med kloge, aandfulde Venner og gylden Mosel. Og naar man lyttede, kunde man høre Heines uforglemmelige Stemme ...

Velsignede rige Ungdomstid! Aldrig glemte man disse Dage ...

Han elskede Værket ... det fuldbaarne, den strenge yppige Rytme. Kunstens Hemmeligheder kendte han, dens Alkymi, Drømmenes farlige Essenser ...

Han elskede Skønheden og dyrkede den, fordi i det fuldkomne anes Gud ...

Foraarets uanselige, nyudsprungne Mirakler, de første spæde grønne Grene, en blaa, skinnende Krokus, Jorden, den mørke og varme! Den store fjerne Himmel og Skyerne! De skønne Skyer! Deres forunderlige Billeder var Drømme, at følge deres vingede Flugt var at lytte til sit eget Hjerte!

En Mester og en Lærer var han, vor døde Ven ... Sokratisk i sin Visdom ... Han forstod at spørge og lytte. Og fortælle. Han ejede det homeriske Blik.

Ydmyg og stolt, rank i Skæbnens Vold, bar han Livets haarde Smerte!

Han elskede Ordet og han kendte dets guddommelige Styrke.

En stor dansk Digter er død. Han var en af de faa. En af de rene af Hjertet.

Johannes Weltzer