Forfatteren Tom Smidth døde i Gaar paa Kommunehospitalet, 54 Aar gammel.

Det er ikke troligt, at Budskabet om hans Død vil gøre noget større Indtryk paa Offentligheden. Tom Smidth var en stille Mand. Der stod aldrig Blæst om hans Navn. Han virkede sparsomt med sin Pen, men hvad han skrev, var ægte og personligt. Han var en rigtig Digter, selv om han ikke var nogen stor Digter. Erhvervsforfatter var han sidst af alt. Han vilde med sit ironiske Smil have betragtet Tidens Erhvervsforfattere uden at misunde dem deres Penge og deres Berømmelse. For ham var Digtning ikke et Kollegaskab, men en Kaldelse.

Tom Smidths Produktion bestod af en Række fine Digtsamlinger: "De skønne Skyer", "Elskovsgaver" [i.e. "Elskovs Gaver" [i.e. "Kærtegn"]] og "Længslernes Ø" [i.e. "Længslernes Bog"], der dokumenterede hans noble Versbehandling og halvt drømmende, halvt reflektive Anlæg. De læses vist ikke meget mere, men blandt Versets Elskere har de baade Navn og Rang som en æstetisk Nydelse. Ellers skrev Tom Smidth en Række Noveller fra Finland: "Finmark", ogsaa værdifulde kunstneriske Bidrag, og den store Roman "Hvor Oprør avles", hans største Bedrift og i mange Henseender en betydelig Beretning, noget tung og uforløst, men baaret af Sind og fine Sansninger.

Tom Smidth var i en Aarrække knyttet som Konsulent og Oversætter til Martins Forlag. En Række gode Oversættelser skyldes ham. Overhovedet var det karakteristisk for hele hans Virke, at han altid forbandt sine Opgaver med Smag og Kunnen. Hvad han gjorde, gjorde han godt. Om det store Publikum opdagede det, var ham vist temmelig ligegyldigt. Han levede i Overensstemmelse med sine Sympatier, sit Talent og sin Viden. Han var en Karakter, og Karakterer er altid uafhængige.

H. St.
Trykt i:
Nationaltidende. - 16. april 1942