Forfatteren ægtede en Forfatterinde.

Et Aars Samliv havde bragt det Resultat, at de var kommet til at hade hinanden, og de blev skilte.

Efter Skilsmissen søgte de i Skrift og Tale at modvirke hinanden; Offentligheden lodes ikke i Tvivl om deres Følelser. Forfatteren hadede dybest og var mere bedsk end selve Strindberg; han dryppede af Gift og Galde, han sled sig op og døde først af de to. Ved Morgenkaffen læste hans fraskilte Hustru i Avisen om hans Bortgang. Endnu iført Frisertrøje og Negligèkappe skyndte hun sig ind i Sovekammeret, stillede sig foran sit Spejl, smilede og sagde: »Jeg sejrede dog!« Hun tog Kappen af og fo'r sig med Haanden gennem Haaret. »Men det har kostet mig min Ungdom ..«

Spejlet væmmedes. - »Du er ung nok, og dit graa Haar klæder dig fortræffeligt, det véd du. Men du er slank om Livet, flad over Brystet og hvid i Huden - du er ugift og barnløs,« sagde det. ».. og hvem vil have dig nu?«

Tom Smidth