Til Johannes Wulff

Hvor er det godt, at gammel Skik
dog stadigt gaar igen:
der er endnu jo kun et Skridt
fra Fjende og til Ven.

Der knæles tyst, der bedes hedt
for dem, som nys man slog -
hvor mangen véd, om ej sig selv
med Fjenden bort man jog?

Lad den, som føler Aandens Ild,
kun søge Gudens Bord:
der gives Brød og Vin endnu
for dem, som tror paa Ord.

Omkring et evigt-skønt Symbol
gaar endnu Ridderdans,
der drages stadig ud til Slag
med Sværd og Rosenkrans.

Saa lad os stride Aandens Dyst,
lad Sjælen slibes ren,
den spejler rustfri Naadens Sol -
faar ingen Laurbærgren.

Dog vil, naar det i Kamp har lydt,
vort sidste Martyrskrig,
et Morgenlys, et Rosenskær,
bekranse vore Lig.

Tom Smidth