Sandskorn

Ens lykkeligste Aar hengaar uænsede, mens man venter paa Lykken.

»Glæd dig ikke for tidligt«, lyder Advarslen. Tvertimod - glæd Dig ved det mindste Glimt af Haab. Skuffelsen kommer altid tidsnok.

At huske meget er at lide meget. Men at lide meget bringer dog ogsaa Glemsel for en Del af det værste, man huskede.

Melankoliens Kæmpestatue tilsløres af Vaarbrudets Løv, men anet er den frygteligere end set.

Da der bestandig tales om Menneskenes aandelige Kampe, var det maaske paa Tide, at de hæderlige Nederlag fik deres Beundrere.

Der er de Digtere, man kun taler om, saalænge man ikke har læst dem. Naar man har læst dem, tier man og lytter smilende til andres Omtale af deres Værker.

»Hvorfor har jeg egentlig saa travlt?«, tænkte Skildpadden, og standsede.

Hvis man nogensinde naaede til at formulere en utvivlsom Sandhed, burde man vente med at udraabe den, til man befandt sig midt paa en uhyre, ubeboet Slette, hvorfra man vidste, at man ikke vilde kunne vende levende tilbage. - Og dog vilde Menneskene inden et Tiaars Forløb have erfaret denne Sandhed, misbrugt den og skændet den.

Det er interessant at være Tilskuer ved en Ulykke - og uendeligt fængslende at udmale for sig selv Enkelthederne ved en Forbrydelse.

»Det er sgu for dyrt at være rig«, sagde Tiggeren.

»Gud fri os for Nonsens«, sagde Manden som ikke fik Ret.

En vis Art Lydhørhed for Tidens Krav udarter ofte til Døvhed overfor Sandheden.

En Komponist kan tillige være Virtuos. Men som Komponist kan han ikke være det: Drømmen vil altid famle og lede.

De, der frem for alt elsker Farten - hvorfor rejser de dog saa sjældent i Tanken?

»Jeg tør ikke studere Rembrandt«, sagde Avistegneren, »jeg er bange for at ødelægge min Streg«.

En god Sovs er virkelig ingen daarlig Undskyldning for en slet Steg, men naturligvis, Stegen selv gør den jo ikke bedre.

»Højst besynderligt«, udbrød Hansen, han forstod pludseligt, hvad det drejede sig om.

Pas endelig paa de Mennesker, som kommer for sent - de tænker, mens de gaar .....

»Den Mand burde veje sine Ord«, stønnede Trykkerdrengen, han slæbte paa Satsen til Kroniken.

Der skal en lang Le til Stjerne-Høst. Men den hænger etsteds!

Tom Smidth