Du Maaneskaal, saa fyldt med Lys,
som strømmer over Randen,
der gror for dig en Rosenblomst
i Løn ved Himmelstranden.

Dens Rod med Taarer vandes kun
fra tavse Sjæles Fængsler,
den gennemaander Nattens Rum
med hede Jordelængsler.

Og smykt med Rosen, Skaal af Sølv,
du synke skal i Havet,
de purpurrøde Længslers Duft
skal vorde dybt begravet -

i Havet, hvoraf Sol staar op,
det Hav, som Elskov føder ....
Ak, Dag og Elskov slaar de Saar,
hvoraf ved Nat vi bløder.

Tom Smidth