Kærlighed

Kærlighed skal roligt nyde
Livets gyldne Overflod,
af sig selv den alt kan byde,
vokser af sin egen Rod.

Kærlighed er Træ og Kilde,
suger af sig selv sin Kraft,
skaber selv sig Somre milde,
Knop af Blomster, Frugt og Saft.

Kærlighed har egen Varme,
trodser Kuldens hvasse Bid,
luner sig med Sne, den arme,
mister Pryd, men aldrig Vid.

Af dens Vinterdvale fødes
straalerig en Sangens Vaar;
aldrig Kærligheden dødes,
aldrig Ygdrasil forgaar!

Tom Smidth