Til Ernst Hansen

Lidt mere Bund, jeg be'r, i Ritorneller!
En Vits i Galopade intet gælder,
nej, en Slurk Vin, saa man med Tungen smælder!

Vær ikke streng, naar Versmusikken vælder!
Det klæder sjældent Musen, at hun spræller,
men under Dansen Taarer ej hun fælder!

Kastales Vand en givtig Aand kan gøde,
men det er intet Maarum-Vand, min Søde!
Det letter ej Fordøjelsen af Føde!

Koncertprogrammet lover noget dejligt!
Orkestret? Dirigenten? - Milde Himmel! -
Man hører daarligt her ... Hvor højst belejligt!

Ja, man skal træffe! - Lad saa Byttet bløde!
Al Digtning rummer en forblommet Trusel,
der snart til Selvforsvar vil Skytten nøde!

Naar kønne Piger skriver gode Digte,
er Publikum kun spændt paa dette Spørgsmaal:
Hvor hurtigt vil mon Damen Kaldet svigte?

»Den Vase, som du gav mig - jeg har tabt den!« -
Hvad saa? - »Jeg frygted for, du vilde vredes!«
Min Glæde fik jeg, da jeg havde skabt den!

»Nu spreder Krigen Angst og Skræk i Hytterne!«
Man forudsaa et Sandskred i Gemytterne ...
Men - »Mor os, mor os bare!« raaber Lytterne.

Hvorfor dog denne Hast? Hvad skal vi naa?
Hvorhen gaar Tidens Tog? Vi ved det ikke!
Vi puffes blindt: »Giv Plads! Løb til! Stig paa!«

»At visne - lær af Skovens fagre Løv det!«
var Præstens blide Trøst til Patienten.
Den Syge smiled skævt og hvisked: »Prøv det!«

Tom Smidth