Mine Herrer, en Skaal -
Min Kritikers Skaal!
Han leve!

Højt bør han hædres
for sin Taktik.
Hans grønne, lurende
(men ofte lidt taagede)
Øjne
har opdaget,
at naar en Skønhedsdyrker
bukker sig efter en Sten
for at slaa den i hans hult klingende
Pandebrask,
da tøver han ofte,
betaget af Stenens Farver og Glans ...
Ha, hvilken Chance!
Min Kritiker griber den straks:

Han, for hvem cacatum er pictum,
bøjer sig lynsnart -
og ikke efter en Sten ....
Men hvad hans Fingre uden Væmmelse
gramser til sig,
slynger han uden Undseelse
mod en sænket og drømmende Digterpande -
Triumf! Det traf! ....
Sandelig Venner,
det kalder jeg med Rette
vor noble Samtids kritiske Fund!

Og derfor Skaal
for den, som samler
sig Vaaben bag Bryggerheste!
Vivat, crescat, floreat!

Tom Smidth