Ønskemaane, Vinterbringer,
hæv dit høstligt gule Horn!
Lyt, fra Havens frosne Roser
blidt i Mørket Klager klinger ....
dobbelt hvas er hver en Torn!

Troldemaane, Alfer piller
af dit spidse Øre Vat,
mens paa Skæggets Straalestrenge
kaade Djævleunger spiller
Cello den udslagne Nat.

Ønskemaane, runkne Gubbe,
mindes du vor Rus i Vaar?
Du, som straaler i Oktober
over golde Markers Stubbe,
mon du stadig os forstaar?

Husker du de lyse Kjoler
og de lette Jomfrusuk?
Ønskemaane, gamle Satyr,
mens vi sprang som kaade Foler,
hørte vi din Latters Kluk!

Du, der saá vor Sommers Sværmen,
Ungdoms Myste, Daarskabs Præst!
Vinen har forlængst vi drukket,
hjælp os nu at tømme Bærmen,
staa ved Elskovs Grav os næst!

Vil dit smalle Smil os haane?
Skam dig - du har os forført!
Dæk med Sne de Haab, som visner, ....
Ønskemaane, Troldemaane,
ilde har vor Bøn du hørt!

Bring os nu den bitre Kulde,
frys til Is vort Hjertes Sø!
Skænk os af din Visdoms Vinter
rimbetrukne Skaaler fulde
med en Længsel mod at dø ....!

Tom Smidth