Velkommen enhver ved mit Bord,
det være sig Mand eller Kvinde,
hvis Fryd ved et Maaltid er stor,
hvis Sanser i jublende Kor
om Synet og Smagen sig vinde ....
Velkommen enhver ved mit Bord!
Her aander i Dufte vor Jord,
og Ørenlyst hver kan sig finde,
hvis Fryd ved et Maaltid er stor.
Fra Syd har jeg samlet og Nord
hvert lækkert og lokkende Minde ....
Velkommen enhver ved mit Bord!
Jeg regner da kun med et Flor
af »udvalgte faa« denne Sinde,
hvis Fryd ved et Maaltid er stor ....
»Hvad? - Minder?I - Og ellers ej Spor ....?«
Kun Aandsretter bydes herinde!
Velkommen enhver ved mit Bord,
hvis Fryd ved et Maaltid er stor!
To Frøkner vil jage mig væk,
hvis ikke de faar Bouille-à-baisse!
Jeg byder dem Suppen af Skræk ....
Min Agtelse lider et Knæk,
hvis ikke de faar Bouille-á-baisse:
To Frøkner vil jage mig væk!
En græder, den anden blir fræk,
hvis ikke de faar Bouille-à-baisse ....
Jeg byder dem Suppen af Skræk!
Den kommer .... men aldrig et Kvæk:
Nu har de jo faaet Bouille-à-baisse!
To Frøkner vil jage mig væk ....
»Det smager som bareste Blæk!«
De fatter den fæle Fadæse ....
Jeg byder dem Suppen af Skræk!
Selv slubrer jeg henrykt og kæk,
i Vellyst vibrerer min Næse ....
To Frøkner vil jage mig væk:
Jeg byder dem Suppen af Skræk!
Saa meget kan glemmes ved Krebs,
naar kongeligt røde de prunker ....
blot selv man placeres paa Reps!
Lad jazze med slæbende steps
hver borgelig Yngling og Junker ....
Saa meget kan glemmes ved Krebs!
Lad smægte hver indsnøret Hveps
med Øjne, der radiofunker ....
blot selv man placeres paa Reps!
Bayonne saa vel som Lesseps,
Besvigelsers voksende Bunker ....
Saa meget kan glemmes ved Krebs!
Løft Snapsene, Majken og Bebs!
Og skidt, om det koster lidt Grunker,
blot selv man placeres paa Reps!
Jeg Sovkoms forlader for Neps,
burgoisisk jeg sværger til Klunker ....
Saa meget kan glemmes ved Krebs,
blot selv man placeres paa Reps!
Jeg priser den lappiske Kok!
Med Multebær frostbidt i Skallen
hans Brad er vel fristende nok ....
Se, sommerfed Ren af en Flok
til Jumalas Offer forfalden!
Jeg priser den lappiske Kok!
Et Rygstykke, banket paa Blok,
let ristet og rødt som Korallen:
Hans Brad er vel fristende nok?
Lidt Kvass - og vi spiller Tarok,
mens mætte vi hviler paa Pallen ....
Jeg priser den lappiske Kok!
Han jager med Fangstreb og Stok,
han vælger ej Dyret i Stalden,
hans Brad er vel fristende nok!
Ja, Venner, gaar end I amok,
naar Renkødet damper i Hallen,
jeg priser den lappiske Kok:
hans Brad er vel fristende nok!
En Vindrikker vælger til Tugt
for Ganens Forvænthed Meloner,
vort Havebrugs vandigste Frugt.
Knapt mærker han Smag eller Lugt ....
Mon ogsaa blandt Blomster Pæoner
en Vindrikker vælger til Tugt?
Saa krydrer hver Skive han smukt -
fortærer i store Portioner
vort Havebrugs vandigste Frugt.
Men Saften har Tørsten ej slukt:
Han sporer de værste Passioner,
en Vindrikker vælger til Tugt.
Bereder da Struben til Fugt,
til Vin, ja, til Vin i Galloner,
vort Havebrugs vandigste Frugt?!
Naar først han med Flasken faar Bugt,
fromt svarer han fromme Personer:
»En Vindrikker vælger til Tugt
vort Havebrugs vandigste Frugt!«
Lidt døsigt vor Kaffe vi tar
i Haven ved Skæret af Maanen ....
Nu gløder vor Middagscigar.
Som Venus i Dammenes Glar
den spejles i Pytternes Blaanen ....
lidt døsigt vor Kaffe vi tar.
Hvor langt end til Drømme vi har
nedsunket i Hverdagens Graanen ....
nu gløder vor Middagscigar!
Af Røgflager Lærred vi skar
for Filmen om Smægten og Daanen -
lidt døsigt vor Kaffe vi tar.
Ak, den som skrev Vers, var en Nar.
Selv frygter jeg Vennernes Haanen ....
nu gløder vor Middagscigar.
Snart slukkes den lid, som vi bar,
og trist er den evige Laanen ....
Lidt døsigt vor Kaffe vi tar,
nu gløder vor Middagscigar.
Tom Smidth