Eet er et nypræget Ord, men et andet at skabe dets Aandsværd;
Mundsvejr bliver det tit, hyppigst kun lynende Vrøvl.
Henningsen skaber med Held, men af ti Modernister i Barnsnød
føder desværre knapt én Sproget et velbaarent Ord!

Livet, du klynker, min Ven, er saa slidfuldt. - Er det da slidfuldt
kun for en Slider, min Ven? Ej for en dovnere Krop?
Godt, men saa raader jeg dig, at du slider lidt mindre til Hverdags:
Giv dig dog endelig blot Ro til at udrette lidt!

Hastigt Sekunderne tikker ... Hvor Tiden dog stadig er findelt!
Tiden er Gudernes Mel. - Bag dem en Kage deraf!

Ven, du forraadte din Ungdom og trygler nu tavst om vort Haandtryk:
Tilgiv dig selv, om du kan, før end vi tilgiver dig!

Vaaren er Kvinder for visse, for andre kun Blomster og Løvspring,
Vaaren for mig er en Rus, drukket af Skaberens Kalk.
Himlen er fyldt indtil Randen af Solskins gyldneste Lysvæld:
Skaal da, min Vært og min Gud! Skaal for det evige Liv!

Spytter dig nogen i Øjet, saa smil kun lærvilligt og oplagt:
blindes dit Øje derved, slipper du dog for at se!

Poulsen, som ikke forstaar, at en Hitler af Massen er afholdt,
burde, skønt selv Humanist, prøve sig som Kommunist,
saa kan det være, han lærer at skatte Diktatorens Aandsmagt
over den skælvende Hob: Fællesskab giver Fornuft!

Ibsen har Ret, naar han siger, at Ensomhed først avler Storsind.
Stod han mon, spørger man blidt, dengang da strippet for alt?

»Kaviar er det for Folket!« Det paastaar jo Hamlet hos Shakespeare.
»Kaviar!« kræver i Dag Folket i Øst og i Vest.

Endelig naaedes, de Dage, da slet intet mere som Nonsens
nævne man tør med Foragt: alt glider uprøvet ned!
Stakkels Europa, som sluger fra Morgen til Aften den Cocktail,
medens de Udvalgte ler! - Hvem der var nu Filosof!

Tom Smidth