En Line blev spændt over Afgrunden hen,
og jeg danser paa Linen!
Jeg danser, jeg danser, jeg danser,
for Dans er mit Liv og min eneste Lyst, -
mit Liv!

Helt nær ved mig ligger jo Hverdagens Bro,
statelig, bred og solid.
Ad den traver frem Karavaner
fra Ørken til Ørken.
De kommer ad ældgamle Veje,
passerer Broen, forsvinder ...
En Strøm af gaaende Folk,
af Kravlende,
Hinkende,
Krogrygge, Ranke,
Svæklinge, Raske,
Unge og Gamle ...
Utallige Kørende ser jeg
nogle med Heste og andre med Okser,
Cykler og Biler,
Lastvogne,
Taxis ...

Mange vil flyve
over den Afgrund ...

En Afgrund? Og hvilken?

Vi kender den alle,
hver af os har ofte
hen over den svimlet ...

Ild syder paa Bunden,
der opstiger Dampe fra Svælget ...
Ilsomt maa Hverdagens Færdsel passere
igennem den giftige Kvalm.
Nogle betror sig til Flyvemaskiner ...
Som skinnende Drømme
de svæver deroppe ...

Thi alle,
alle ved, at en Dag vil det komme,
det Udbrud man frygter!
Flammefontæner vil brage mod Himlen,
de skinnende Drømme fortæres og falde,
sodsværtede,
ned i en kogende Sø
af boblende Lava ...
Krampagtigt vil Jorden sitre
lig en granatsprængt Rytterhests Flanker,
dens stinkende Indvolde
brat vælde ud ...
Dens Blod er Ild ...

Splintres skal Hverdagens Staalbro
og synke i Dybet
med alle dens ilende Skygger.
Falde skal Drømmenes vingede Flok -
og jeg, som danser!

Ved den første Skælven sprænges min Line!
Jeg ved det - og danser ...
Dans er min Lyst og mit Liv ...

Endnu er der Fred kun og stigende Dunster,
og Hverdagen haster og haster forbi ...
Husk, I forargede Skygger dernede,
I, som foragter den dansende Daarskab:
fælles er Afgrunden, Faren er fælles
for jer og for mig!
Naar først I skal styrte, saa styrter jeg med -
i det samme Dyb!

Og synes I, Daarskaben strider mod Dyden,
hvor let er det ikke at standse paa Broen,
at sigte og skyde -
og skyde mig død!

I kunde vel ogsaa mig skræmme til Fald,
ja, saare mit Hjerte med Tilraab og Haansord,
midt i min Dans!
Vil I høre den Haan, som kan standse mit Hjerte?
I kender den? - Godt! ...

Jeg danser,jeg danser ...
Jeg danser, til Afgrundens Trusel jeg glemmer,
til Hverdagen, Drømmen og Døden jeg glemmer ...
Jeg danser, for Dans er min Lyst og mit Liv!

O, hvilket Haab!

Tom Smidth