til en Hellenist

Hvor skønt sig over Bjerget Skyen kupled,
som regned paa Tobak og Rosenblomster!
Selv Helten Philip savned slig en Sky
ved Hærens glimrende Tilbagekomster!

Den makedonske Slettes tørre Vellugt,
med Rosenhavers fine Dufte blandet,
blev Saft i hvert et Blad, mens Mulden laa
i Regnens Vellyst sval, af Himlen vandet.

Dit Minde jeg paa hvidt Papir beskriver,
mens dybt i Nordens Nat med Smil vi prater;
du stopper, Rim for Rim, det skaarne Blad
af hin Tobak i Pibens mørke Krater.

Til Fidibus om lidt vi Digtet ruller -
Tænd saa, min ædle Ven, ved Ovnens Lue!
Og lad mig gense Bjergets runde Sky
og mærke Slettens Vellugt i min Stue!

Tom Smidth