Fjernt kukker Gøg, og nærved galer Haner ...
Spalierets Roser bøjer ydmygt Hals,
for Vinden byder op til Sommervals,
en hidsig Bejler med lidt ublu Vaner.

Om Kaffebordet straaler Husets Flaner,
men skønt hvert Navn for Spotpris er tilfals,
forsmaar jeg Sladrens Lyst, som er mit Kalds,
til Bedste for en Last, slet ingen aner.

I Jordbærbedet Røv og Ran jeg øver.
Skønt Frugten er min Værts, kun lidt jeg tøver,
imens jeg tørrer Skaalen af Krystal.

Med grumt Behag jeg spiser - og jeg sukker
af Vellyst for hvert solvarmt Bær, jeg plukker -
Her skræmte mig vist knap et Tordenskrald:

Saa dybt, saa rødt, saa skønt et Syndefald!

Tom Smidth