Ak, hvoraf spirer Længsels bange Spørgsmaal? -
De tusind Ord, man taler, er som Blade,
der hvirvler, danser eller daler ned,
men lægger sig til sidst som broget Tæppe
for Foden af en blid Fortrolighed.
Og se! Den hvide Blomsterknop i Vaar
halvaaben paa den bløde Tæppe staar!
Fordulgt vil først den kigge sig omkring
og smile henrykt over ingenting,
men næppe har den kaldt sig selv for Uskyld,
før heftigt den for Solens Blik maa rødme
og bøje sig ved Aften fuld af Sødme,
mens Døden bryner barsk sin blanke Le ...
Vid, Høst i Vaar der er, og Vaar i Høst,
som der er Trøst i Sorg og Sorg i Trøst,
en medfølt Sorg i Trøst, et mednydt Haab
i Længsels første Suk og Klageraab.
Og dette Dobbeltspil af Sorg og Fryd,
af Visnen og af Spiren, er vort Eje,
just det, vi søger, og som søger os,
en Kvinde hos en Mand, en Mand hos Kvinden.
Gensidighed og Samvær er vor Glæde,
vort Værd, vort Smykke ... indtil Elskov kommer,
og hvert et Spørgsmaal, som en Blomst af Ild,
kun finde kan sit Svar i egen Glød,
fortæret af sin egen skønne Flamme!

Tom Smidth