De Stunder, da vi stønner
i Kamp for Klang og Form
til alt, hvad Vers og Prosa lader uløst,
en Kildes Nyn i Ødet
usporlig i det fjerne
med paradisisk Lyst vort Øre naar.

Saa spæd er ingen Rislen,
saa friskt er intet Væld,
saa læskende for Sjælen ingen Drikke
som denne første Klingen
af nye Havers Glæde,
et Budskab om usigelig Mystik.

Hvem ønsker ikke Natten,
hvis Mulmet føder Gry,
hvem ikke Sorg, Musikkens dunkle Moder?
Ja, var end Kilden Døden,
og Evigheden Bibel
for Sjælens andet, underfulde Sprog!

Et guddomsfyldt Mirakel
er under Livets Træ
det Nu, hvor Sjælen dybt fra Bunden toner,
hvor løst i Lys og Klange
hver Gaade frigjort strømmer,
og Verden skabes ny ved ny Musik!

Tom Smidth