Jeg drømte om Efteraarselskov i Nat:
Vi kørte ad Skovveje vide,
jeg selv sad i Ulster ved Daimler'ens Rat,
og du sad i Pels ved min Side.

For Solen faldt bleg over falmende Løv,
det dufted i Vinden af Raad,
det hvirvled med Farver i Vejenes Støv,
hver Skønhed fik stingende Brod ....

Suprême er et Ord for den flammende Død,
vi mødte paa Skovveje vide,
suprême er i Hjertet en dødsmærket Glød
som min, mens du sad ved min Side.

Jeg vendte mig mod dig og smilte og saá

dit Kranies Januar-Smil.
Mod Kindbuen Kraven saa lunende laa
under Øjnenes mulmfyldte Hvil.

Skeletfingre strejfed min Haand ved dens Rat,
saa lette, saa svale, saa hvide,
jeg selv var Skelet i min Ulster i Nat,
suprême var min Fryd ved din Side.

Jeg tror, jeg fortalte dit skønne Skelet,
hvor din Form jeg har elsket galant;
din Tanke bag Smilet var kold og koket:
»Du mindes den Sommer, som svandt ...?«

Og Høstvinden fløjted en daarende Jazz
i din Mund mellem Tandrækker hvide.
Til den vil vi danse i Dødens Palads,
hvor Drømmene visner saa blide ...

Tom Smidth