Mel.: Absalon-Visen. (I Lille Kongensgade ...)

Kasseret er du blevet
ved hvert et Ugeskrift og Blad,
aa ja, aa ja, aa ja, og singsalia!
naar du et Digt har skrevet,
og er i Hu slet ikke glad,
aa ja, aa ja, aa ja, og singsalia!
Men drik du blot en Bajer til din tørre Pølsemad,
og ryg en Pibe glad,
din trøstesløse Rad:
Der er Haab endnu, hvis blot »Vild Hvede«s Natlys ej er slukt.
du kan gaa til Møller med dit sære Aandsprodukt!

Du tager Linie tretten,
maaske dog to, kanhænde fem,
aa ja, aa ja, aa ja, og singsalia!
Den fører dig til Pletten,
hvor Redaktøren har sit Hjem,
aa ja, aa ja, aa ja, og singsalia!
Der møder du i Døren straks hans blide Velkomstsmil,
og var du imbecil,
faar Sind og Tanke Hvil
blot ved Synet af, hvor gæstmild han en Drink i Glasset slaar,
og hvor mageløst diskret en tom Papirkurv staar.

Alfaderligt han tager
imod, hvad man ham byde vil,
aa ja, aa ja, aa ja, og singsalia!
om end ej alt ham smager,
som gerne Kunst betyde vil,
aa ja, aa ja, aa ja, og singsalia!
Hvad saa, om ogsaa Sangerskuden har en lille Læk,
naar Møller staar paa Dæk,
saa tryller han den væk,
og du stævner ud af Havnen, som var alt i bedste Skik,
hvis han blot i dine Vers har hørt din Sjæls Musik.

For unge Prosaister
han fast utrolig Svaghed har,
aa ja, aa ja, aa ja, og singsalia!
Af hvert et Smagsregister
han dem i sine Spalter ta'r,
aa ja, aa ja, aa ja, og singsalia!
Fra Dadaister op til Futurister finder Plads,
Surrealisten hvas,
Impressionisten kras,
der er ikke den Tendens, som ikke Talefrihed faar,
og hans Blad er som et Alter, hvor de Blinde spaar!

»Vild Hvede« her vi hylder,
et Leve for dets Redaktør!
aa ja, aa ja, aa ja, og singsalia!
Thi ham saa mangen skylder,
at han hos Folket fandt Gehør,
aa ja, aa ja, aa ja, og singsalia!
Lad alle, som har kendt vor unge Digtnings usle Kaar,
som ser, at den bestaar,
og at friske Skud den faar,
lad dem svinge deres Bægre, lad dem tømme denne Skaal
for den »Vilde Hvedes« Blomstring og dens høje Maal!

Tom Smidth