Foraar

Skal man regne straks med Vaaren
og forelske sig i Krokus,
eller frydes ved sit Hjerte
og dets Foraars-Hokuspokus?

Skal man glæde sig ved Regnen,
naar den Elskede man møder,
og ved Sol, som skinner gyldent,
mens man selv i Længsel gløder?

Aa, nej, omvendt! Hun er Regnen
som skal kvæge al ens Længsel,
hun er Solen, som kan lyse
ind i Ensomhedens Fængsel

Hun er Vaaren, hun er Vaaren!
Hun er Jords og Himmels Gave!
Hun er Sol og Silkekrokus
paa mit Hjertes Vintergrave!

Tom Smidth