Jeg har dig valgt, saa vær da du min Skæbne!
Vær du det Hav, som jeg betror mig til!
Bær eller sænk mig! Mod din Bølges Spil,
mod dine Storme vil jeg ej mig væbne.

Nu er jeg din - men dog en ensom Sejler
fra Fødslens Bred paa Vej til Dødens Kyst;
du er mit Liv, du er min Sorg, min Lyst,
min Skønhed er, hvad du i Hjertet spejler.

Paa Vej fra Mulm til Mulm jeg vil ej frygte
din Uvejrsnat, dit Oprørs mørke Dag,
ej Vredesbølgens Slag, ej Vintrens Kulde ...

Om saa du vil, da kast mig som et Vrag
imod en ukendt Strand - jeg kan ej flygte
som Dagens Træl, der træder kun i Mulde ...
Din Stjernedrøm belønned mig tilfulde!

Tom Smidth