I Rettens Højsal staar et herligt Værk,
en Jomfru, stræng og uberørt og stærk,
hos hende Magtens ædle Kongedyr,
hvis blotte Nærhed Nattens Røver flyr -
en jomfru og en Løve -
Hil Diq, Suomi!

En Kvinde af ukuet Retfærdsaand,
med Straffens dragne, skarpe Sværd i Haand,
en Løve i sin Styrkes stolte Ro -
hvorledes tyder Du vel disse to,
en Jomfru og en Løve?
Svar mig, Suomi?

Hvi tøver Du og blegner? Staal i Sten
har mejslet Tolkningen i Skrift saa ren,
at den kan læses af et Barn paa seks:
Der staar det ene Ord - Du tier? - Lex
En jomfru og en Løve -
Bøj Diq, Suomi!

Du vristed Sværdet ud af hendes Greb,
Du basted Haand og Fod med skidne Reb,
mens Magtens Løve knurrende forlod
den jord, der vædet blev med Broderblod -
En jomfru og en Løve -
Skam Dig, Suomi!

Thi hende har Du skændet og forstødt
for hvem Du før saa ridderligt har blødt,
ustraffet strejfer Vilddyr om paa Rov,
mens Folket rejser Baal for Finlands Lov -
En Jomfru og en Løve -
Vé Dig, Suomi!

Tom Smidth