Det Syn, som én Gang har mig brændt, vil atter svide
sin Skønhed i min Marv, og aldrig endt
er denne Kval, som lides for at lide.

Thi nye Drifters Fakkeltog kan ej fordunkle
det Aasyn, der har gjort mig gal og klog ...
Som Fosfor i min Hjerne vil det funkle.

En Afglans af dets klare Glød vil altid skinne
af alt, som lindre skal den tavse Nød,
hvis Nøgenhed har lært min Sjæl at spinde.

Bag Sangens Klædebon er skjult to Øjnes Lysen,
et ravsort, viltert Haar - men Gyldengult
af Stjernestraaler væver jeg - med Gysen!

Tom Smidth