Saa kom altsaa Eventyret til Nibe - - Eventyret i 3 Farver, med en Lirekasse saa stor som et Kirkeorgel og 3-4 Funktionærer udstyrede som kgl. Embedsmænd. En skønne Dag kom det kørende med Lars Lyngbyes Heste spændte for 4 tunge Vogne, der rumlede som Artillerie og tromlede Brolægningen i Jorden. Men om Aftenen udfoldede Herligheden sig. Jeg var selv ude for at se paa den. Og ikke jeg alene, men hele Byen. Paa Græsmarken bag ved Præstegaarden stod Vidunderet opstillet. Det skinnede mig i Møde med tusind straalende Lys. Ah, det var en Karusel - nej, hvad siger jeg - en Tunnel-Bane! Og der var Mennesker og unge Piger og Pattebørn og Hunde. Alle "staunten sie das Wunder an." Naturligvis blev der givet nogle 10- og 5 Ører ud - "Vær'sartig, mine Damer og Herrer, der er endnu flere Pladser ledige - Det er kun 10 Øre for Voksne og 5 Øre for Børn!" Ding-gong-ding-dingeling! Det er den kongelige Embedsmand, der træder ud af Contoiret og slaar paa Klokken - "skrat", siger Lirekassen. Og saa kører man hurtigere og hurtigere, ud af Lys og ind i Mørke, ud af Mørke og ind i Lys. Og Farverne skifter, og de unge Pigers lyse Kjoleliv ser langt smukkere ud, end de nogensinde havde tænkt sig ved Dag. "Skrat", siger Lirekassen, og saa giver den sig til at spille Ouverturen til "Kalifen af Bagdad"". - Ja, der køres ikke saa lidt, men navnlig ser man til. Det arter sig ikke for satte Mandfolk at køre paa Karusel, nej! Og Pattebørnene vrælede, naar de fik Klaps i Stedet for 5 Ører af deres utaalmodige Mødre, og Pigebørnene oppe paa og nedenfor Vidunderet skreg op og fnisede til hinanden, og Menneskene røg Pibe, mens Hundene paa Jorden mellem deres Ben snusede til hinanden. Men henne i Mørket gik en stilfærdig Maskinist og fyrede under et Lokomobil, og det kappedes med alle de andre Lyde om at sønderflænge Luften. - Saa forsvandt jeg ganske stille. Naar jeg skal være ærlig, holder jeg ikke af Boieldieu paa Lirekasse. Men nu var det blevet helt mørkt, og Byen laa musestille under Stjernerne. Jeg sagde til mig selv, at skulde jeg køre paa Karusel med farvede Lys, saa vilde jeg sidde i Karlsvognen og køre op ad Mælkevejen med alle Stjerner i Dans om Karethen.

"Skrat"", sagde Lirekassen i det fjerne og begyndte paa Valsen af "Dollarsprinsessen".

Tom Smidth