(Breve og Optegnelser. V.)

Jeg har sagt, at Studenterne var en Stand. De er det ikke mere, idet deres Forrettigheder i Tidernes Løb er blevet dem berøvet, men hvad vigtigere er - de føler sig endnu som en Stand og bevarer af den Grund haardnakket gamle Skikke.

Det er klart, at 40ne og "det unge Tyskland", og at senere 70-71 maatte skylle Bølger af den forskelligste Art ind over Tyskland og dets studerende Ungdom, hvis Forret det er at begejstres for de ny Tider og ny Tanker frem for de ældre. Disse to Perioder betegner da ogsaa to Afsnit i Studenternes Historie. Hvad "Djævelen af Guds Naade" havde revet ned, det byggede 70erne atter op, men paa et nyt og bedre Grundlag; hvor Heine havde traadt, der voksede ikke Græs over gamle Fordomme. Og man kan da nu se det Fænomen, at de gamle Skikke, som man bøjer sig for, meget ofte kun er et ydre Hylster om ganske moderne Idéer og - Fordomme.

Hvor lidet Kampen i 40ne i Virkeligheden angik de ydre Former, fremgaar karakteristisk af et af Heines Breve - fra 1835 - til Heinrich Laube. Han skriver her: "Monarki eller Republik, demokratiske eller aristokratiske Institutioner er ligegyldige Ting, saa længe Kampen om de første Livsprincipper, om selve Livets Idé, endnu ikke er afgjort. Først senere kommer Spørgsmaalet om, ved hvilke Midler denne Idé kan realiseres i Livet, om ved Monarki eller Republik eller ved Aristokrati eller endogaa ved Absolutismus - for hvilket sidste jeg slet ikke nærer nogen særlig Afsky!"

Og det synes virkelig at have været hans Mening!

Imidlertid er det umuligt at regne "det unge Tyskland"s Bøger efter deres Indhold - som er alt og intet sagt paa en aandrig Maade - man maa regne efter deres Virkning: Deres Virkning er deres Indhold - og til deres Virkning hører bl. a. Revolutionen i 48. - Jeg tror, det er forkert, naar man i det berømte Wartburgmøde ser hele Studenterstandens Opposition mod det ny, der vilde trænge sig ind i dens Rækker, hvad f. Eks. Forbrændingen af Immermanns Skrift kunde tyde paa. Det var en patriotisk Studenterdemonstration. Sikkert er det snarere et Bevis for, at der netop inden for Studenterne var saa mange, der var begejstrede for det ny og franske, at de mere konservative Elementer mente at burde slutte sig sammen paa et frit nationalt Grundlag til Bevarelse af de gamle, ejendommelige Skikke og Forrettigheder: Burschenschafterne stiftedes.

Disse er altsaa som opstaaede efter en særlig Bevægelse, vel adskilte fra Korpsene, som udelukkende er og var konservative, egentlig kun Fortsættelser af de ældre "Landmannschafter", blot med den Forskel, at det i Korpsene ikke længer er Nationaliteten, der afgør, hvad Forening man slutter sig til. I det første Heidelberger-Burschenschaft »Teutonia«s Love hedder det, at Foreningen er stiftet "Teutsche Art zu beleben, fremdes Laster und Unart zu tilgen". Imidlertid kunde den højtspændte Idealisme, der laa til Grund for hele denne Bevægelse, naturligvis ikke holde sig, og var der noget, der var egnet til at drive den ned under Nulpunktet, saa var det vel "det unge Tysklands" af den bitreste Ironi baarne Weltschmerz. De ny Tider brødes med de gamle, og 40erne er derfor betegnet ved en Masse Nystiftelser og Opløsninger af Studenterforeninger.

En Episode viser, hvor højt Bølgerne gik: Studenterne stormede med Kaarden i Haand Hovedvagten i Frankfurt, fordi de vilde have Forbundsdagen opløst. Efter 48 synes en Slappelse at være indtrådt. Saa kom imidlertid de sejrrige Krige med Danmark, med Østerrig og med Frankrig. Nationalfølelsen tog et mægtigt Opsving, med den Studenterlivet, nu paa en fast og sikker Basis. Der dannedes en Mængde ny Foreninger i selskabeligt Øjemed. Alle beholdt de imidlertid udadtil det gamle Præg: Mensur og Drikkelag. Først i den nyere Tid er der atter opstaaet en Spaltning, idet der gaves Folk, som ikke indsaa det herlige ved at hugge løs paa hinanden og tømme Seidler, og som Følge deraf skilte sig ud fra de "farvebærende" Foreninger og dannede "Det frie Studentenschaft!"

Samtideig fik ogsaa Kvinder Adgang til Universiteterne, følgelig ogsaa til Foreningerne, vel at mærke dog kun ved festlige Lejligheder og ikke som Medlemmer. Kvinderne har nu dannet en egen Forening her. Og Jøder, som man ser ned paa med en antikveret Foragt, der dog faar en vis Begrundelse ved d'Hrr.s meget ofte utaalelige Opførsel, har dannet en særlig Forening, hvor Far's Penge kan bruges i forstaaende Selskab. Ved Siden af disse Foreninger er der blomstret en Masse videnskabelige frem.

Den nuværende Tilstand indenfor Studenterne er uhyggelig "slattet". Foreningernes Formaal kan findes i deres Love, hvor det er godt forvaret, og tages frem i Skaaltaler og ved andre højtidelige Anledninger, eller anvendes til Tema for endeløse Diskussioner paa Knejperne. Man fægter, drikker, dyrker Venskab og Kærlighed i al Gemytlighed, sover saa længe som muligt og bestiller saa lidt som muligt, kort: et rørende Spejlbillede af Livet i et lille nordligt Land, hvis Nationalret er Rødgrød. Imidlertid - Muligheden for at blusse op i Begejstring, den er der endnu og bestaar i de ved Tradition dannede faste Rammer og i den nationale Standsfølelse; det er som en tør Svamp, der ligger i en for stor Beholder, man hælder Vand paa den, og straks bovner den ud og fylder Svampeholderen helt.

Nu til de stakkels Levninger af Forrettigheder!

Naar man bliver immatrikuleret ved Universitetet her, faar man, foruden et mægtigt Borgerbrev og et Uddrag af Universitetets Love, tillige en lille Seddel af Lærred, Paaskrift: Legitimationskort for Studerende ved det storhertugelige badiske Universitet Heidelberg Hr. stud. N. N., Heidelberg, Dato og Aar, undertegnet af Prorektor og Disciplinærembedsmænd. Rektor er nemlig Storhertugen selv, og da han kun arriverer en Gang imellem - f. Eks. forleden ved en Prisuddeling for Opgaver - saa er Prorektor nødvendig. Dette Legitimationskort har man at fremvise paa enhver Embedsmands Forlangende. Nu er det nærmest en Fortidslevning, idet der ikke længer gælder særlige Love for Studenter; men indtil for kort Tid siden kunde en almindelig Betjent eller Gendarm ikke arrestere en Student, han forlangte at se Kortet og meldte det skete til Universitetets Embedsmænd. Han skal endnu stadig forlange det fremvist, og Kortet har endnu dog en vis Betydning, da Stridigheder, Optøjer eller sligt mellem Studenter indbyrdes kan underkastes Universitetets særlige Disciplinærlove, ligesom enhver Forteelse paa selve Universitetet eller mod dets Embedsmænd, og de borgerlige Love, hvis Studenten selv ønsker at stilles for Cæsar, i saa Fald intet har at sige. Det er altsaa endnu ikke udelukket, at man kan komme til at sidde indtil 4 Uger i Carcer for en genial Streg.

Ja, dermed er alt sagt, mere er der ikke tilbage af fordums Herlighed.

Det daglige Liv paa Universitetet gaar sin vante Gang.

Naa, for Resten er der nok at se paa for den, som har gode Øjne. Der er pro primo Damerne - "æres den, som æres bør". Disse kære Skabninger anser det for absolut nødvendigt at møde med deres nyeste Kjole og stormægtigste Hat, som om de skulde i Kirke, rimeligvis har de erfaret, at det virker fremmende paa Forstanden, og hvad gør man ikke for Videnskabens Skyld!

For det andet er der Bordenes kunstneriske Udsmykning, som er enestaaende. Maaske burde dette egentlig henføres under Studenternes Forhold til Kunst, men jeg vil dog ofre det et Par Ord her. Der er ikke en Plet, som ikke er udnyttet til det yderste. Som et Eksempel kan jeg tage mit Bord i Auditorium 13. Paa de Par Kvadratfod, som jeg har ligefor mig, naar jeg vender Næsen mod Katederet, har jeg ialt ikke mindre end 29 Navne, skrevet med 5 Alfabeter, nemlig græsk, hebraisk, russisk, gotisk og latinsk. Desuden en Del meget indviklede Monogrammer og Korpstegn. Midt i det hele løber i fuld Firspring en Mus. En Kat med Halen i Vejret ses henne for Enden af Bordet. Blomsterforsiringer, unge Piger, glødende Hjærter, Professorkarikaturer og Verscitater af saare blandet Værd, indtager Resten af Pladsen; som sagt pragtfuldt!

Naar Professoren træder ind, rejser man sig ikke som i Danmark, man bliver siddende og trommer med Fødderne; er det en afholdt Professor, da modtages han med et rent Tordenvejr. Auditorierne er temmelig smaa og med Gitter for Vinduerne, hvilket forhøjer Illusionen hos mange. I Begyndelsen af Semestret var der ikke Plads nok, Halvdelen af Tilhørerne maatte staa op, men nu er der saamænd mere end Plads nok til de trofaste.

Paa Universitetet færdes man særdeles højtidelig og er mægtig velopdragen, ligesaa paa Gaden, dog efter Kl. 10, "saa snorker Borgerne, og Perlefiskeriet begynder". "Senatet venter at man vil opføre sig som det passer sig for Studenter", det staar opslaaet i Forhallen. Det er en evig Skade, at det ikke nærmere er defineret, hvad der passer sig for Studenter! Det vilde have været en stor Glæde, at meddele det danske Publikum netop det!

Sagen er nemlig den, at Medaillen har en Bagside, og paa denne staar der kun et eneste Ord: Syfilis. Men det er ogsaa tilstrækkeligt!

Tom Smidth