Et lidt snørklet og gammeldags Sprog gav Tom Smidths Hørespil »Livets Overflod« dets egen Tone, som yderligere blev understreget derigennem, at Gudrun Lendrop sagde Replikerne med Anna Borg-Stemme, og som om de var af Oehlenschläger, mens Ebbe Rode til Gengæld mindede om Poul Reumert. Iøvrigt var Stykket en lille amurøs Spøg eller Farce.

Axel er en Herre af Diplomatiet, der har bortført sin Emilie, og nu lever de to som et Par Turtelduer paa en Kvist, hvor de hverken har at bide eller brænde. Men selvfølgelig klarer de sig. Maden daler ned til dem næsten som Manna fra Himlen, og for at faa Varme i Kakkelovnen brækker den forhenværende Diplomat Trappen ned og saver den til Pindebrænde. Det er Problemet løst omtrent paa samme Maade, som den Mand gjorde det, der faldt ned i den dybe Brønd, og da hans Liv hang i en Traad, klatrede han op ad Traaden. — Det elskende Par blev naturligvis reddet ved Hjælp af et trofast Tyende, en stenrig Ven fra Østen og et utroligt Sammentræf af lykkelige Tilfældigheder.

Stor Kunst var det ikke, men underholdende og virkningsfuldt iscenesat.

K. B. [i.e. Karl Bjarnhof]
i:
Social-Demokraten. - 13. august 1941