Tom Smidth har taget to Noveller af Fritz Reuter og, siger han selv, blandet dem godt sammen, rystet dem over en sagte Ild og efter Evne tilsat Dejgen det nødvendige Krydderi. Resultatet af denne Julebagning er blevet »Onkel Matthias faar juletravlt«, der i Aftes blev opført som den anden Prøveudsendelse fra det nye Radiohus – lidt forsinket, for vi er jo allerede lidt trætte af Pebernødderne. Men det skal dog ikke bebrejdes Tom Smidth. Han havde virkelig formet en Række Scener og Billeder af en ægte nordtysk gemytlig Tone, hyggelig og med den rigtige Lugt af Julebagning. Valdemar Møller var en gammel Hugaf af en pensioneret Ritmester, der ikke blot ordner sin egen, men ogsaa sin Søstersøns Forlovelse, en madglad og lystig gammel Svend, den eneste, der havde rigtigt Ansigt og som satte Kulør paa Spillet. Omkring ham grupperede sig Charles Tharnæs, Albert Luther, Karen Lykkehus og endnu flere – til Tider et Virvar af Stemmer, men kun ganske enkelte af dem, som Albert Luthers Raadmand, blev til rigtige Mennesker, de andre var kun Antydninger. Akustisk lagde man Mærke til nogle gode Rumvirkninger i Aftes, selv om der i Gæstgiveriscenen var saa mange Mumlere, at man et Øjeblik troede, det drejede sig om den franske Revolution: Folkemængden udenfor Versailles.

K. B. [i.e. Karl Bjarnhof]
i:
[Social-Demokraten]. - [4. januar 1941]