Et poetisk Hørespil

Det er forstaaeligt, at Forfatteren Tom Smidth, der er fortrolig med Finlands klassiske Litteratur, har følt sig fristet til at benytte det finske Nationalepos "Kalevala" som Fundament for et poetisk Hørespil. "Kalevala" er et Stofkammer, bugnende af evige Symboler og lyrisk dramatiske Kronjuveler, en Samling nordiske Myter, der paa besynderlig Vis har fundet samme prægnante Udtryk for det menneskelige, først i den ægyptiske, indiske og senere i den græske og slaviske Folkedigtning. Tom Smidth havde bearbejdet det vægtige Stof med en vaagen, fin kultiveret Sans for den skælvende Poesi, der ustandselig vælder med en Elvs Kraft i det tusindaarige Epos. Den finske Historie om en Moder rummer saa mange gribende Passager, der paa Tinderne nærmer sig det overdramatiske, der aldrig vil komme til at klæde Mikrofonen helt. Det tjener dog til Tom Smidths Ære, at han netop i saa stor en Udstrækning som muligt med Følsomhed og Behændighed havde lempet sin Versificering ind i Dramaets imposante Rytmer, og Komponisten Ludolf Nielsens Musik indrammede med enkle Midler den Naturens og Menneskets Heroica, der gennemsyrer "Kalevala". Ypperligst i Hørespillet, der ikke henvendte sig til Flertallet af Lytterne, stod Fru Augusta Blad som Moderen, der henter sin Søn tilbage fra Dødsriget. Her kom Smerten fra Hjertet. Hos Hr. Eyvind Johan-Svendsen, der spillede Sønnen Lemminkäinen, var det desværre mere Læberne end Hjertet, der gengav den Lidenskab, der gør Mennesket afmægtigt. I Slutningsscenerne fandt Hr. Johan-Svendsen dog flere ægtefølte Udtryk for Sønnens og Elskerens Kærlighed. Hr. Valdemar Møller og Fru Karen Poulsen skabte af Hyrden og Louhi Figurer, der helt havde Rod i "Kalevala"s Trolddomslandskab, og den lyse finske Nats forførende Poesi laa velforvaret i Karin Nellemoses spæde Hænder, mens Grete Bendix fremstillede det dæmoniske i al Stilfærdighed. Instruktionen, der var foretaget af Hr. Oluf Bang, var med sin Begrænsning af Lydeffekterne en god Støtte for det mærkelige Hørespil, der for en Gangs Skyld lod Poesien faa den Plads, som den jævne Underholdning blot alt for ofte i Hørespillets Skikkelse faar Lov til at optage foran Mikrofonen.

H. H. L. [i.e. Harald H. Lund]
i:
Berlingske Tidende. - 8. april 1939