Tom Smidth: Hvor Oprør avles. (Frederik E. Pedersens Forlag).

Det er en halv Skæbme, Tom Smidth har. Han er en god Lyriker; men han er mere forfalden til Skønhedsdyrkelse end til Lidenskab; og derfor kan han ikke rigtigt slaa igennem. Han er en ypperlig Novellist, som for nogle Aar siden udsendte et Bind "Mesternoveller" – det var den danske Kritiks Udtryk; men heller ikke det Bind har villet blive siddende i Publikums Bevidsthed. Og Resultatet af disse fejlslagne Forhaabninger er, at Tom Smidth i Aar har knyttet Næverne, som om han vilde sige: nu eller aldrig, og har skrevet en stor Tobinds-Roman fra det moderne, urolige Finland, en Kraftanstrengelse, som burde have fortjent sin Sukces.

Men Tom Smidth glipper. En finsk Bondekarl, Toivo, beskyldes for Brandstiftelse, arresteres, bryder ud af Arresten og flygter ud i Skærgaarden, og det kan Tom Smidth skildre, den ensomme Mamd paa de tilfældige Øer, Flugtens Spænding, de angstfulde Nætter paa Drivisen, Helvedet om Bord paa et Koleraskib, der tager ham op. Selv om Tom Smidth giver efter for sin Trang til Skønskrift, saa at Læseren føler det, som om han altid maa vade i Ord og undertiden maa tage kraftige Svømmetag for overhovedet at holde sig oppe, saa er der dog Spændingen og Naturbeskrivelsen. Den Flygtende og Forfølgerne er altid et godt Motiv. Og hos Tom Smidth oplever man gennem Toivos Angst den finske Skærgaard med Bugter og Vige og skjulte Stier, saa man faar Lyst til at følge Manden paa et Landkort.

Havde Tom Smidth holdt sig til dette enkle og stramme Emne, var det blevet en smuk Bog; men han har desværre forset sig paa Joseph Conrads indviklede Romankompositioner, og han har viklet Øvrighedspersoner og Smuglere (alt for mange Smuglere) og Storbønder og Husmænd ind i Handlingen, saa selv Joseph Conrad vilde have taget sig til Hovedet. Læseren er nu og da saa desorienteret, at han tror, han læser en Kriminalroman. Til andre Tider mener han, at det er et dunkelt, psykologisk Problem, der skal løses. Men det er det heller ikke. Toivo er yderst let at forstaa: han har mange Kræfter og kan ikke lide at sidde indespærret, og de andre Personer, kan være yderst pudsige og gammeldags, eller yderst skurkagtige og romanagtige. Men man faar ikke Valuta for Besværet: Indvikletheden er urimelig.

Tom Kristensen
Trykt i:
Politiken. - 17. december 1935