(Fr. E. Petersen [i.e. Pedersen].)

Det er Tzartidens Finland, Forfatteren fører os ind i. Den lille Købstad med den dels afmægtige, skønt velmenende, dels korrumperede Øvrighed og hele dens smaaborgerlige Atmosfære, Bondelandet udenfor, med de for en stor Del uvidende og afhængige Bønder og de ludfattige Husmænd og endelig Skærgaardens Fiskerbefolkning og de Smuglere og Lovbrydere, der har deres Tilholdssted paa de øde Kyster, det er Bogens Skueplads og de agerende i dens mangeartede Scener.

Toivo er et Slags Overmenneske; det er ganske ufatteligt, hvad han formaar at overvinde paa sin Flugt fra Samfundsmaskineriet, der truer med at knuse ham. Han er blevet arresteret for en Brandstiftelse, han er ganske uskyldig i, men han, den fattige Karl med den primitive Tankegang, ved trods sin gode Samvittighed ikke andet Raad end at flygte. Tilmed føler han sig forraadt af sin elskede, Hilma. Hans Rival, Smugleren Ture, er Bogens Skurk. Han er Hovedmanden for Smugleriet og alle de Nederdrægtigheder, der begaas i Forbindelse dermed, en glad og smilende Skurk med et sort Hjerte.

Det er Forfatterens Ønske at vise, hvordan Sprængstoffer under disse Forhold hober sig op, indtil det hele en skønne Dag staar i lys Lue. Det er meget overbevisende gjort, og man rives med af den stærkt bevægede Handling — ligesom Milieuskildringen er meget sikker og levende.

e-h.
Trykt i:
Viborg Stifts Folkeblad. - 9. december 1935
Frederiksborg Amts Avis. - 11. december 1935