Den nætsen seedorff'ske Evne; Tom Smidth har til at koncentrere sit Stof i de formfuldendte Ords Rammer — uden at de velklingende Ord, som det ofte sker hos Seedorff, i nogen Grad beskærer Meningen — berettiger ham til en mere fremskudt Plads blandt Lyrikerne end den, han i Øjeblikket indtager.

Krigen, som gav den seedorff'ske jublende, kendte Lyrik dens Baggrund og dens Popularitet, idet den virkede og virker som en Modvægt mod Krigens Depression, giver ogsaa Tom Smidths lyriske Optimisme dens berettigede Grundlag, saa meget mere, som det ikke er nogen billig Silde- og Snapselyrik, men Lyrik over de evige Værdier, som Digtere altid har søgt og altid vil søge at præge poetisk Mønt af: Kærligheden og Naturen (Længslernes Bog — De skønne Skyer).

At T. S., skønt traditionsbundet i sin Digtning, forstaar at give disse Værdier ny og overraskende Udtryk, viser han f. Eks. i »Det graa Foraar«:

Du gik i Graat, og Graat er Tvang,
du gik i Sol, og Sol er Sang,
du gik, og Regnen klang.
Prinsesse fornem, stolt og sand,
Prinsesse af mit Drømmeland,
jeg saa dig dog en Gang.

Som dette Digt, røber de fleste af de to Samlingers Digte den afklarede færdige Digter; aldrig træffer man Banaliteter i Tanker eller Rimvalg.

Stemningen, Tom Smidth lader komme til Orde i sin Digtning, er hel og ubrudt og griber straks Læseren som en fortættet Livsjubel, tilsat en ironisk Tone — stærkest og bedst i de lyriske Digte (»Jydske Sonetter«), svagest i de større episke Digte.

Unavngiven anmelder
i:
Ukendt publikation. - 1920'erne