Tom Smidth: Finmark (Martins Forlag).
En hyggelig lille Bog, hvis Forfatter i en halv Snes Fortællinger med udpræget Kendskab skildrer Liv og Folk fra de "Tusinde Søers Land". Han fortæller om de snedækte Ødemarker og de mægtige Fyrreskove i et letfatteligt og godt skrevet Sprog, som det er en Fornøjelse at læse. Bogen fremtræder i et meget enkelt og pænt Bind med Omslagstegning (et par snedækte Graner) af den kendte Kunstner Poul Sæbye. Udstyret, Indholdet og den billige Pris vil sikkert gøre "Finmark" til en Gavebog i mange Hjem nu til Julen.
Unavngiven anmelder
i:
Amager Borgeren. - 7. december 1923