Digte. (Klintes Forlag.)

Hovedpladsen i denne Digtsamling optages af et stort Digt »Kvartet«, i hvilket Tom Smidth forsøger at sammensmelte Lyrik og Musik til eet.

Det er ikke lykkedes, det virker konstrueret og studentikost, hør selv:

O, Toners Brahmaputra,
med Sansens Mellemled,
en syvfold signet Sutra,
du giver Sjælen Fred!

I det hele taget er der noget altfor spidsfindigt udspekuleret over Tom Smiths Lyrik, — her er et andet Vers, som viser det (af »Sejlads mellem Stjerner«):

Jeg flyder, jeg svæver ... Ah, ser I min Bane!
Blaa er min Fane,
jeg følger din himmelske Strøm, Eridane!

En Række Digte bærer Stjernenavne »Pegasos«, »Kassiopeia«, »Herakles«, »Pleiaderne«, »Orion«, ja endogsaa »Flumen Eridamus«.

Tom Smith er som en talentfuld Efternøler af de latinske Peblinges Armé, han gaar og drømmer i svundne Tiders Former og Formler, og han smiler subtilt og preciøst midt i en Tid, hvor man laver om paa Sproget hver Dag for at faa det saa simpelt og banalt letfatteligt som muligt, alt under Pædagogikens og Sprogrenseriets mer eller mindre ægte Signaler.

Midt i alt dette gaar der en forsinket Søn af den sorte Skole og mumler:

En evig Rus har gjort mig svag og ør!
Ak, Skønhed er min Bøddel,
berøver mig hver Livsens Tøddel,
vil leve selv, vil leve, mens jeg dør ...

Han er paa sin Vis en ganske interessant og sympatisk Type.

–rr –
i:
Hver 8. Dag. - 6. december 1923