(Martins Forlag).

I en lille Tømmerby ved den botniske Bugt foregaar denne Bog. Ikke nok med, at man lærer Beboerne at kende i deres Smaastadssnurrighed, flokket, som de er, om den herlige Borgmester, men Statens Opland omfatter saavel Udbyggere som Skærgaardsfolk, og vi lærer Flødere, Tømmerpladsernes haandgangne Veteraner, for ikke at tale om Garnisonen, Kosakkerne, og Søfolkene med deres mange Kærlighedseventyr at kende. Familieopgør veksler med Markedsscener og lystige Puds af enhver Art, som disse Godtfolk, der selvfølgelig alle kender hinanden, finder paa og samvittighedsfuldt forbereder; Sommerens Ynde i den dejlige Skærgaard, Vinterens Hærgen, Ulvenes Besøg i Omegnen, Tiggernes Gæstefærd fra Gaard til Gaard, deres hædrede Stilling i dette Samfund og den Uhygge, som ofte følger i deres Spor, afgiver Motiver til disse Beretninger.

Finnerne er et Folk med Talent for Religion; det er da rimeligt, at de religiøse Bevægelsers urovækkende Indflydelse er behandlet, ligeledes den tungsindige Naturmystik, som er disse Mennesker egen, den lille Bys Sandsiger og Heks, Skovenes Trolddom og sære, hemmelighedsfulde Liv, der spøger mellem de sneklædte Graner og forrykker Hjernen paa den vejfarende, saa han i en Art panisk Rædsel begaar uhørte Ting. Folkesagn og Soldaterhistorier er fortalt med en febrilsk omskiftende Stil, der snart udmaler det barokke i dets Hæslighed, snart gengiver en Maanenats magiske Clair-obscure. Et andet Element, der spiller ind er Raceforskellen mellem Svensk og Finsk og Mistroen mellem Landboer og Købstadens Tømmerherrer og Skibsejere, der tit fører til Konflikter, som peger frem mod den kommende Revolution. Alt dette flimrer forbi i denne Bog, hvis Enhed maa søges i dens Behandling af de samme Hovedpersoner og det samme Milieu, der i sig selv er interessant nok til at fortjene et nærmere Bekendtskab og ved sin Egenart og eventurlige Spænding fængsler Læseren. Tom Smidths første Prosabog viser en hel ny Side af Digterens Talent.

Unavngiven anmelder
i:
Middelfart Avis. - 1. december 1923