Med sine Debut-Digte "De skønne Skyer" vakte Tom Smidth ifjor en vis Opmærksomhed; det var en Debutant, der røbede Kultur i Kendskabet til Digtekunstens gamle Guder og gamle Versformer. Om end Personligheden ikke var særlig fremtrædende, saa var Flertallet af hans Vers dog Kunstpoesi.

Det artistiske har i hans nye Digtsamling taget Overhaand. Personligheden staar endnu usikrere end i den forrige. Paavirkningerne er mangfoldige — fra de franske Parnassister og Symbolister til Seedorff-Pedersen, hvis Indflydelse spores i det lidt langstrakte, men rigt farvede Digt "Min Oldefaders Pibe".

Men laaner han undertiden visse Træk fra en Baudelairesk Madrigal som f. Eks. i "Kroning":

Fortæl, at dit Rige var Nætternes Savn
og din Herskerpligt var at græde....

– han savner dog ganske den grandiøse Gestus og den dybe Lidelse til at forme og fylde Stemningen. Og den "Fête galante"-Efterklang, han søger i "Antoine Watteau" og i "Vifter", bliver kun til en dump Klimpren paa Rekvisiter eller til et lidt chevaleresk-flovt Rimeri.

Denne Del af hans erotiske Digtning kan i sin mest vellykkede, hjemligt-danske Form nærme sig den Aarestrupske "Situation" som f. Eks. "Ved Klaveret" eller "Betragtning":

At se din Nakke bøjes
i Skær af gule Skærme,
men stolt med Synet nøjes
og aldrig tavs sig nærme —

Om blot hver Aften bød mig
dit Nærvær og din Ynde,
jeg tror, jeg aldrig brød mig
om Frelsen ved at synde.

Og den kan i sin mindst tiltalende Skikkelse nærme sig de smidige Vittighedsvers til en Række Gerda Wegenerske Boudoir-Illustrationer som i "Doras Meriter".

Hans af moderne fransk Lyrik paavirkede Søgen efter subtile Billeder kan undertiden føre ham ud i det helt skruede, som dette uhyggelige Portræt:

Din Hals er som Valmuestilke,
omvundet med Baand af Rav.

Men det kan ogsaa lykkes ham under samme Paavirkning at give en plastisk formet Skildring som Optakten til "Karavanen" og et Par Strofer om skuffet Kærlighed som disse:

Dit Billed som en Kniv er gemt
i altfor snæver Skede,
men vent, den skærer snart sig ud
og ender Livets Lede,

der uden ellers at turde sammenlignes med Sully Prudhommes Mesterdigt "La vase brisée" fortæller med ligesaa tydelig Symbolik om Hjertet og dets Saar.

K. F. [i.e. Kai Flor]
i:
Berlingske Tidende. - Morgenudgaven. - 9. januar 1922